Du er min ven
og jeg er din igen
Om hundred år
vor kærlighed består
Myten om bjergmanden, der boede i Smedehøjen på Fur, er ikke for sarte sjæle. Bjergmanden var en stor beundrer af kvinder, men der var ingen bjergmandskvinder på hans alder at finde på Fur. Derfor begyndte han at interessere sig for øens yngre kvinder.
En bondekone fra Debel var ude at plukke lyng. Hun blev træt af det hårde arbejde og lagde sig på Smedehøjen for at tage sig en lur. Hun vågnede ved, at der lød hammerslag nede fra jorden. Så løb hun forskrækket ind til byen og fortalte folk, hun mødte, at man kunne høre bjergmanden arbejde inde i højen.
Underligt nok blev det en populær udflugt at tage ud til Smedehøj og lytte efter hammerslag. En køn, ung kone fra Debel begav sig ud til højen for at lytte. Det skulle hun ikke have gjort. Bjergmanden fik øje på hende og hev hende resolut ind i sin hule i højen. Konens mand blev urolig, da hun ikke kom hjem, og han ledte hele øen igennem – uden resultat.
Manden havde en mistanke om, at det var bjegmanden, der havde taget hans kone, så hver eneste aften tog han ud til højen og kaldte på sin elskede. Til sidst kunne bjergmanden ikke holde ud at høre på klagesangen længere, så han gik ud af bjerget og sagde til den sørgende mand, at han lige så godt kunne tie stille, for nu tilhørte den smukke kone altså ham.
I lang tid hørte ingen til den smukke kone fra Debel, men så en nat bankede det på jordemoderens dør. Udenfor stod en velklædt mand, der spurgte, om hun ikke nok ville tage med ham, for hans kone var ved at føde og havde brug for hjælp. De satte sig op i mandens vogn, der var trukket af to sorte heste. De kørte til Smedehøjen, der åbnede sig for dem, da de nåede frem. Jordemoderen hjalp den fødende, og inden længe var fødslen vel overstået. Jordemoderen kunne sagtens genkende den unge smukke kone fra Debel, men bjergmanden forhindrede hende i at tale med konen. Bjergmanden kørte jordemoderen hjem og betalte hende med en guldklump.
Manden, der havde mistet sin kone, hørte om historien med jordemoderen, så han begyndte igen at tage ud til højen og kalde på sin kone. En aften var bjergmanden taget væk, og konen fra Debel kom ud for at tale med sin mand.
Manden bad indtrængende sin kone om at gå med ham hjem, men hun sagde, at hun ikke kunne, selv om hun gerne ville. Efter noget tid blev hun dog overtalt, og de gik hjem til deres fælles hjem. Men da konen kom inden for og satte sig i stolen ved kakkelovnen, sank hun sammen og døde.
Akke ja. Man skal ikke spøge med de underjordiske.
Kontaktoplysninger
Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev
Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com