Bjergmanden i Daugbjerg Dås

Thildebritt :

BJÆRGMANDEN I DAUGBJERG DÅS

Du er min ven – og nu skal jeg fortælle dig om Bjergfolket I Daugbjerg Dås. 

Bjergfolket
Bjergfolk hører til de underjordiske. Bjergfolk bliver af og til forvekslet
med trolde, men ser man grundigt efter, er der stor forskel. Bjergmænd
er små væsner, de største er ca. en meter høje, men nogle er
meget mindre og rider på heste, der ikke er større end katte. Bjergfolk
går i bondetøj fra 1800 tallet og bærer ofte tophuer.
Bjergfolket bor ofte i tilvoksede gravhøje. De små lurvede væsner
bor sammen i store familier med masser af børn. Bjergfolk kan finde
på at liste sig usynligt ind i menneskenes huse for at rode efter mad
og brugbare genstande, men de er mest frygtet for at bortføre mennesker
- eller bjergtage dem. De røver gerne mennesker for at skaffe
sig tjenestefolk eller en menneskebrud.
De kan også finde på at bytte et menneskebarn med deres eget
uden at man opdager det. Vættebarnet kaldes også en skifting, som
hurtigt bliver en rigtig besværlig troldeunge for plejefamilien. De bortførte
personer bliver som regel behandlet nogenlunde pænt, selvom
de får usynlige lænker bundet om anklen. Til tider får de lov til at forlade
hulen for at løbe troldenes ærinder. Det er en kort chance for at
se dagens lys og vende tilbage til landsbyen. Men troldene har dog
stadig fuld kontrol over dem. Når bjergtagne personer lukkes ud af
hulen vil de opdage, at der er gået unaturligt lang tid i verden udenfor,
mens de var derinde.
Hør fortællingen om bjergmanden i
Daugbjerg Dås ved at scanne Qr koden
De fleste troldfolk er dygtige smede. De vil gerne hjælpe mennesker
i nærheden ved at reparere ødelagte redskaber eller slibe
knive, leer og sakse unaturligt skarpe, så de aldrig skal slibes
igen.
Bjergmanden kaldes også af og til for en elvermand. Og den
øverste bjergmand kaldes for elverkongen. Bjergmandens døtre
er utrolig smukke, lette og graciøse. De danser smukt og kan
nemt fordreje hovedet på unge mænd, hvis de ikke passer på.
Når pigerne bliver til koner, bliver de afskyeligt grimme og kaldes
Slattenpatten.
På fuldmånenætter og til højtider indbyder bjergfolket til fest og
inviterer andre troldfolk og underjordiske vætter til dans inde i
højen. De har særlige vættekræfter som kan rejse hele højen
på fire gloende søjler, og de tænder store lysekroner med vættelys
under højen til at oplyse festlighederne. Under festen drikker
de et særligt heksebryg, som kun troldfolk og vætter kan
tåle at drikke. Hvis de under festlighederne byder på en tår, bør
man venligt afslå tilbuddet, da drikken er giftig for mennesker.
Hvis man vil se bjergfolkene er chancen derfor størst om natten,
mens de fester. Men om dagen kan man i stedet lægge
øret til højen og være heldig at høre bjergmanden smede, eller
låget til skattekisten smække med en tung, dæmpet lyd.

Hør historien om Da bondeknøsen mødte bjergmandens kone, Slattenpatten ved at trykke på billedet her:

Tryk på billedet af Jeppe Aakjærsom dreng, hvis du vil tilbage til skattejagten: