Det siges om Kartoffeltysker

Det siges om kartoffeltyskerne ...

Kartoffeltyskere, folkelig betegnelse for de ca. 290 tyske familier, som 1759-60 blev kaldt til Danmark overvejende fra Pfalz (nuv. Württemberg) med henblik på opdyrkning af den jyske hede. Hedeopdyrkningen, som fra 1759 foregik på Alheden og fra 1761 også på Randbøl Hede, blev trods store økonomiske tilskud ingen succes. Mange forlod hurtigt landet igen, og danske bønder overtog en del af gårdene. I 1765 var der 61 af de oprindelige familier tilbage. Heraf blev de fleste bofaste og fik i 1764 egen præst og to år efter egen kirke, Frederiks Kirke, hvor kirkesproget indtil 1856 udelukkende var tysk; fra 1870 var dansk eneste kirkesprog.

Kartoffeltyskerne lærte efter sigende folk at spise kartofler. Før 1800 var det ikke almindeligt at spise kartofler i Midt og Vestjylland. Her har folkemindesamleren Evald Tang Kristensen samlet nogle gamle folks minder om kartoffeltyskerne.

Fra Folkeminder og gamle folks erindringer.

125. En smed i Formyre var den første, der dyrkede kartofler her på egnen. Han fik sættekartofler af Tyskerne på Alheden, og de lærte ham, hvordan han skulde passe
dem. Så lærte folk af ham igen, for ingen vidste jo, hvordan de skulde bære dem ad. Ane Marie Kristendatter, Ørum.

126. En af Kartolfeltyskeme, der bed Klavs, kom kørende omkring med en tyr og havde to skæpper kartofler i vognen. Han loserede et sted i en gård om natten, og der gav han hver af folkene en kartolfel og så en i købet. Det blev tolv ialt, og så rejste han igen, da han havde sagt dem, hvordan de skulde bære dem ad. De kaldte kartoflerne Klavs´s æbler og satte dem hver en, og afgrøden spiste de ingen af, men blev ved at sætte, og så havde de snart en stor del kartofler.
Ane Marie Kristensdatter, Ørum.

127. Hjemme havde vi i førstningen nogle kartofler i en stumphose liggende i bunden af en seng. Flere havde vi ikke til at sætte og ingen til brug, og det varede noget, inden vi fik så mange, at vi kunde fa nogle at spise. Min moder sagde til os, da vi begyndte at få nogle: ”Bid af æ brød til. Nikoline Kirstine Andersen, Letbrek moUe.
128. I førstningen avlede de ikke flere kartofler her på egnen, end at de kunde hvert sted gemme dem vinteren over i et gammelt hoseskaft, og de lå i en sengfødder-ende for ikke at fryse. Her omkring spiste de meget fisk.
Niels Tranbjerg, Tirstrup.

129. Min moder skulde hyppe kartofler en dag, min fader skulde fra by. Men det var hun ikke kendt med. Hun hyppede en stor rund kule op om hver top, så der
blev hverken rod eller top.
Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.