Egetræ

Egetræ

Egetræ.

Jeg hedder fnuggi – fordi jeg’ en pige

Og træerne kan jeg li at kigge på.

Nogen af de flotteste træer, det er egetræer. Her i skoven vokser der mange gamle egetræer. Det har et flot navn. Quercus Robur. – Egetræer bliver gamle, hvis de får lov at vokse, 400-500 år. Der er en ældgammel eg, Kongeegen, der er 1500 år gammel.

Egetræ kan bruges til så mange ting, at man var lige ved at fælde alle egetræerne. Men for 200 år siden bestemte kongen, at der skulle plantes nye. Nogle af dem vokser endnu.

Et egetræ var plantet over en skjult skat i Hvidbjerg på Salling, sagde folk. Det var grønt hele året og man så lys ved egen kl. 12 om natten. – Man har nu ikke fundet skatten.

Mere om egetræer:

Egetræet er et træ, der kan blive meget gammel. Det ældste egetræ, Kongeegen, er over 1500 år gammelt.

Fra gammel tid, helt fra stenalderen dækkede egeskove næsten hele landet. Først i nyere tid blev det den hurtigere voksen bøg, der fik overtaget i de danske skove. Fra stenaldertiden brugte man de solide stammer til alt muligt, hvor der skulle bruges solidt tømmer, til huse, både, kister, brændsel og meget andet. Men for hidsig skovhugst allerede fra middelalderen, kvæg og svin, der gik løse i skovene og åd agern, egens frugter, misrøgt af træerne; man skrællede barken af for at garve skind og man fældede skovene til brændsel. Alt dette bevirkede at man indså at egeskoven kunne blive udryddet. man lave love og regler om træerne, kun de rige måtte bruge egetræ, brudgomme skulle plante en antal træer, egetræ måtte ikke udføres. Men folk lod hånt om love og regler, for de skulle bruge egetræ til huse, både, kister, brændsel og meget andet.

I 1890 udgjorde egetræer kun 7 % af Danmarks skove. Sidenhen har man været meget opmærksom på at man skal plante egetræer.

Også de jyske hyrdedrenge kunne bruge et rodskud fra et lille egetræ til hjordkæp. En stok som de kunne kaste efter får og kvæg, der var kommet på afveje.

Egen kunne også bruges som medicin mod alle mulige sygdomme. Mosede man bark og blade sammen og kogte det til en grød kunne man smøre dette på skaldede isser, så fik man hår igen.

Mod giftsmerter kunne man drikke lidt savsmuld fra egestammer, - saften fra en strunk og kraftig eg skulle tappes om foråret og gives mod brystsyge (tuberkulose). Døde eller fældede man træet ville patienten også dø. Og havde man tandpine, kunne man mose egebark, egeblade, ingefær, mastiks (en slags harpiks fra et græsk træ) og eddike og lægge på tanden. Så ville tandpine enten gå over eller man måtte trække tanden ud.

Man kunne såmænd også fjerne gigt og smerte ved at bide i et egebarkstykke, brænde træstykket og smøre asken ind under et løst stykke bark på et egetræ. Voksede barken og træet sammen nagefter ville gigten forsvinde.

Jo der er mange historier om egetræet.

Vil du vide mere om hvordan egetræer vokser i SKOVEN I SKOLEN, så tryk på Fnuggi: