Hedejord.

HEDEJORD

Jorden er fuld af jord
Herlige skønne jord
Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord.

Jord – hedejord, så langt øjet rækker. Den hede vi står på her er en mindepark. Den har været udsat for mange forsøg på at blive dyrket. Heden har nemlig ikke set sådan ud altid. For millioner af år siden var der hav. Så det det landjord, så skiftede det igen. Men den forandring i landskabet vi kan se nu, blev lavet i den sidste istid.
Da isen smeltede opstod der sandede smeltevandsletter, hvor der ikke er megen nærring. Så det er kun planter, der kan gro med lidt næring, der kan gro her. Istiden har betydet meget for heden.

Vil du høre mere om istiden, så tryk her:

Nu er hedejorden er fattig på plantenæringsstoffer, fordi de regner væk af nedbøren. Engang var hederne skovbevoksede. Men for 4000 år siden lærte jægerstenaldermenneskene at dyrke jorden. De brændte små stykker skov af og dyrkede korn. Men de vidste ikke at der skulle gødning og næringsstoffer tilbage til jorden. Efter et par år voksede kornet ikke så godt. – Så sendte de deres får og køer ud for at græsse på marken. De spiste også træeres frø, så der voksede ikke ny træer frem. I stedet kom dværgbuske som hedelyng og revling samt forskellige urter, særlig bølget bunke. Mennesker fældede mere skov og flere områder blev til heder. En del heder blev brugt til græsning og nogle steder slog man lyngen og brugte den til mange ting, fordi der skulle gå op til 60 år, inden man kunne dyrke korn igen.
Meget at Jylland var dækket af hede, fordi jorden er sand fra smeltevandet i istiden. På steder, der har været dækket af is, er jorden bedre og mere næringsrig.
Mennesker har prøvet på mange måder, om de kunne ændre hedejorden og dyrke den. For snart 300 år siden sendte kongen bud til Tyskland efter folk til at dyrke heden, de kom, men mange rejste hjem igen, fordi det var for hårdt arbejde at dyrke jorden. Men de bragte kartofler med, derfor kaldte man dem Kartoffeltyskere.
Hvis du vil vide mere om Kartoffeltyskere, så tryk her: