Hyldemor

HYLDEMOR

   I hyldetræet bor der et væsen, der kaldes Hyldemor eller Hylde-kvind.

   Det er et helt lille folk, for der er også mænd og børn. Ofte er det flinke folk, der hjælper de flittige husmødre om natten Så kærner de smør, så spinder de alt ulden, der ligger omkring rokken, så pudser de kobbertøjet, så det står rent og skinnende.

   Men det er kun sådan, hvis man behandler hyldetræet pænt. Man må ikke hive grene af træerne, skære i stammen eller fælde et hyldetræ.

   Hun hævner al den overlast, der bliver tilføjet træet, og i Nyboder kan man fortælle om en mand, der fældede et hyldetræ, at han pludselig døde kort efter. Sammesteds fortæller man om et hyldetræ, der står i gården, at det ofte går frem og tilbage i den lille gård, hvor det står, i tusmørket og undertiden kigger ind til børnene, når de er alene.
   Det er ikke tilrådeligt at have møbler eller redskaber af hyldetræ, for det kan Hyldemor ikke lide.

   Da man engang havde lagt et barn i en vugge af hyldetræ, kom Hyldemor og trak det i benene, og hun lod det ikke i fred, før det blev lagt over i en anden vugge. På samme måde fortæller David Monrad i den bog, han kalder Den hedenske Kristenhed, at en hyrde, der om natten hørte sine tre børn græde og spurgte om årsagen, fik det svar, at der havde været én, som diede dem. Da så man, at deres bryst var opsvulmet, men da de blev lagt i et andet værelse, sov de roligt, for årsagen var den, at stuens paneler var lavet af hyldetræ.

David Monrad, Den hedenske Christenhed. J. N. Mundelstrup, Specimen gentilisimi etiamnum superstitis. Diss. I Boesens Beskriv, over Helsingøer, 23, læses følgende: »Det besynderlige lægedomstræ hylden, der er velkendt og trives særlig godt i Danmark, har sit navn efter denne gudinde, eller efter Hildi, en lægedomsgudinde, der med sine gejster eller underguder har sin bolig under dette træ, hvor det end står; hun har skænket beboerne dette træ og tåler ikke, at det bliver vanhelliget eller misbrugt. Fra gammel tid har danskerne elsket og æret hylden og har plantet den ved mure, ved bageovne, i snævre gyder og i kroge ved mure og vægge. Det er en uudryddelig skik, der endnu findes hos den overtroiske landalmue, at de tilbeder gudinden Hildi, før de tager noget af hylden, med disse ord: »O, Hildi Moder, Hildi Moder. Lad mig tage noget af din hyld, så vil jeg lade dig tage noget af mit igen!« Dette gentager man tre gange, og hvis man gør en fejl heri, bliver man straffet.« Jfr. Arnkiels Cimbr. Heyden Religion, 179. Grimm siger i Irische Elfenmårchen LXXVII: »For de gamle preussere var hyldetræet helligt og måtte ikke tilføjes skade.« Afzelius, Swenska Sago-Håfder II, 146.

Just Mathias Thiele, Danske sagn bd 2