Krabbeboller, fossiler

Jorden er fuld af jord

Herlige skønne jord.

Dyrene tisser på den

Mennesker grisser på den

Det er vor gode gamle jord!

Hæ, hæ – hvad sir du så – Næ, du gamle! Jorden er ikke bare jord.

Ser du –

Det her sted gemmer noget sært fra dengang jorden var ung. Har du hørt om:

”Krabbeboller”

Nej , det er ikke mad eller noget man kan spise, næ, det er fossiler.

Fossiler er levn fra jordens geologiske fortid.

Jo, engang for millioner af år siden, før der kom mennesker til, var der på det her sted ikke andet end hav. Vand og vand og vand! Nede i havet levede der havdyr: fisk og krabber og muslinger og små bitte dyr og planter, plankton og kril og den slags. Ligesom der gør nu.

Når de døde sank de ned på havets bund. Ind i mellem kom der mange lag på en gang. – Her ved Limfjordens kyster blev der i disse tykke lag i løbet af millioner af år dannet nogle ler-kugler – lidt som æg. Indeni er der måske skjoldet af en krabbe eller en musling, der blev gemt i lagene. – Hvis man banker forsigtigt på kuglen, åbner den sig – måske – og måske kan man se et krabbeskjold eller en krabbeklo.

Ho ho – Det er godt at vores jord gemmer på overraskelser. Det er ligesom at finde en skat!

Men krabbebollerne er svære at finde, de findes kun her ved Mogenstrup og Lyby strand, eller ved Harre Vig. Man skal lede længe.

Mere om krappeboller.

I flere danske aflejringer findes der konkretioner, der ofte indeholder krabber – deraf navnet. En konkretion er dannet ved, at opløst kalk i en lerart igen udfældes, hvor der er en kalkholdig skal. I mange tilfælde er denne skal en krabbe, men det kan også være en snegl, en musling eller et stykke fossilt træ, der gemmer sig i konkretionen.
Krabbebollerne er kugleformede eller fladtrykt ægformede, og især de ægformede kan indeholde krabber med bevarede klosakse og lemmer. Hvis man med en hammer kløver krabbebollen ved at slå midt på den lange sides kant, er der de bedste chancer for, at kløvningen lykkes. De kugleformede indeholder for det meste kun krabbens rygskjold, eller snegle og muslinger. Det skal dog siges, at der skal kløves en ret stor mængde krabbeboller for at finde de fine ting.
Krabbebollerne kan især findes ved Limfjorden, hvor det mørke glimmerler fra Øvre Oligocæn (25 mill. år siden) kommer frem flere steder, f. eks. ved Lyby Strand, Mogenstrup, Silstrup, Harre Vig og Grønning. Især ved lavvande og stille vejr kan der samles mange krabbeboller mellem stenene på stranden og på lavt vand.
Almindeligst blandt fossilerne i krabbebollerne er som nævnt tidligere krabber, oftest en, i sjældnere tilfælde to, undertiden en enkelt klosaks. Der kan også findes en enkelt snegl, mens muslinger er sjældnere. Af og til findes der fossilt træ, der ofte er boret af pæleorm (en musling). Der kan også findes konkretioner, der ikke er runde, men mere uregelmæssige, og disse indeholder ofte mange sammenskyllede eksemplarer af en pelikanfodssnegl (Aporrhais speciosa).
Det skal nævnes, at et fund af en nautil (blæksprutte med spiralsnoet skal) er gjort i en krabbebolle fra Limfjorden og at der i alt kun er fundet 2 fra denne periode i Danmark. Desuden er der fundet et kranium af en lille hval. Begge fund er blevet erklæret for Danekræ, d. v. s. finderen har fået en passende belønning udbetalt mod overdragelse af fundet til Geologisk Museum (hvilket man har pligt til).
I Gram Leret fra Øvre Miocæn (ca. 8 mill. år siden) findes der også jævnligt krabbeboller, der dog ikke er så velbevarede som de fra Limfjorden. Til en ny bog om Gram Lerets fossiler bliver krabberne undersøgt, og det ser ud til, at der er flere arter af krabber fra Gram.
I ler fra Mellem Oligocæn (30 – 35 mill. år siden) findes der også krabbeboller, der nok er de bedst bevarede af alle danske konkretioner med krabber. Desværre er der for tiden ingen lokaliteter, hvor de kan findes.