Løvfrøen
Dyr
Løvfrøen
Løvfrøen er en lille ca. 4 cm lang frø med klar, grøn farve, der kan ses klatre i buske. Den yngler i små, solbeskinnede vandhuller.
Nu findes den kun visse steder i de sydlige og østlige dele af Danmark. Men den er ved at blive mere almindelig igen. Det skyldes, at man graver nye vandhuller og renser gamle op til den. Med stor succes.
Vidste du?
Løvfrøen har mange naturlige fjender og dens bedste forsvar mod disse er camouflage. Løvfrøen er almindeligvis grøn men er i stand til i en vis grad at tilpasse sin farve efter omgivelserne til gullig, brunlig og endda blålig. Dette farveskift skyldes farvelegemer (kromatoforer) i løvfrøens hud, der når de trækker sig sammen forårsager en lysere hudfarve og når de udvider sig en mørkere.
Beskyttelse og regulering
Mange steder i Danmark er der blevet gravet nye vandhuller til løvfrøen, eller også er gamle vandhuller blevet renset op. Løvfrøens tilbagegangen er derfor stoppet, og den findes nu i over 500 vandhuller. Nogle steder er den endda gået voldsomt frem, f.eks. på Als.
Et par steder i Danmark er der blevet udsat løvfrøer for at supplere nogle meget små bestande, der var i fare for at dø ud. To andre steder er der sat frøer ud, hvor den før har været uddød.
Løvfrøen er totalfredet. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Æg og haletudser må ikke samles ind eller flyttes uden tilladelse.
De fleste af de vandhuller, hvor den yngler, er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Løvfrøen er beskyttet ifølge habitatdirektivet . Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Løvfrø er omfattet af:
- Habitatdirektivets bilag IV
- Bern-konventionens liste II
- Fredet
Udbredelse
Løvfrøen var tidligere udbredt i hele landet med undtagelse af Vest-, Midt- og Nordjylland. Siden 1950erne menes arten at være forsvundet fra 90% af dens ynglevandhuller. Nu findes den overvejende i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Løvfrø blev genudsat i Århus og Slagelse i 1990erne og findes nu der i livskraftige bestande. Den samlede danske bestand af løvfrøer, som tælles ved antallet af kvækkende hanner, udgør omkring 16.000 hanner svarende til ca. 25.000 individer inklusive hunner.
Udseende
Løvfrøen kendes på sin lille størrelse (ca. 4 cm lang), den glinsende, ensfarvede, grønne hud, på at den klatrer i buske, og at den har hæfteskiver på tæerne. Hannen har en veludviklet kvækkepose i yngletiden.
Stemmen er en kraftig, skrattende lyd. I yngletiden lyder løvfrøernes kvækken fra vandhullerne efter solnedgang som et vedholdende, larmende kor. De kan også kvække i sensommeren, når de sidder i buske. Løvfrøen registreres lettest ved, at man hører den kvække om natten i yngletiden.
Stemmen er en kraftig, skrattende lyd. I yngletiden lyder løvfrøernes kvækken fra vandhullerne efter solnedgang som et vedholdende, larmende kor. De kan også kvække i sensommeren, når de sidder i buske. Løvfrøen registreres lettest ved, at man hører den kvække om natten i yngletiden.
Føde
Det er vigtigt, at der er mange blomstrende planter, da frøerne bl.a. lever af de insekter, der bliver tiltrukket af blomsterne. Udenfor yngletiden går den på jagt om natten. Haletudserne lever af alger.
Levevis
Løvfrøen trives i et varieret landskab med haver, levende hegn og skovbryn. Den er den eneste danske frø, der klatrer i træer. Den kan godt vandre 1 km for at komme hen til det vandhul, hvor den skal yngle.
For at et vandhul er egnet som levested for løvfrø skal det være solbeskinnet, vandet skal være rent, og der må ikke være fisk. Vandhuller, der tørrer ud i sensommeren, og lavvandede vandhuller i enge og græsmarker er særligt egnede.
Løvfrøerne lever uden for yngletiden i solbeskinnet vegetation eksempelvis i levende hegn, skovbryn og haver.
Hannerne starter med at kvække i de sidste dage af april. Æggene lægges i maj-juni, og antallet varierer meget fra 160-1100. Haletudserne forvandler sig til frøer i perioden 20. juli til 15. august, hvorefter de går på land. De bliver kønsmodne efter ca. 2 år. Kun 10% overlever de første 2 år. Løvfrøerne vandrer væk fra ynglevandhullerne i løbet af juni-juli.
Om sommeren kan de lide at opholde sig i buske eller høje urter med sol på. Her kan de være meget svære at få øje. Lettest er det i diset solskin. De sidder gerne nær blomster, som tiltrækker insekter. Når frøerne er blevet varmet igennem, søger de skygge.
Fra midt i september til midt i oktober opsøger de vinterkvarteret. De overvintrer i huller i jorden, under visne blade, i huller i træer, sprækker i murværk og i stengærder.
Naturlige fjender
Løvfrøens æg ædes af mosesnegle. Haletudserne tages af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, hundestejler og andre fisk. De voksne dyr er godt camouflerede og har kun få fjender bl.a. fasaner, tamhøns og ved vandhullerne snogen.
Trusler
Løvfrøen er gået meget tilbage. Den er forsvundet fra 97 % af de vandhuller, hvor den fandtes i 1950 ! Tilbagegangen er nu stoppet, og den samlede danske bestand er nu på vej frem igen.
Tidligere var den største trussel opfyldning af vandhuller. Nu er det mere tilgroede og overgødskede vandhuller. Udsætning af fisk i vandhuller har måske i de seneste år været den vigtigste årsag til tilbagegang.
Løvfrøen er listet som opmærksomhedskrævende på den danske gulliste 1997 . Betegnelsen angiver, at arten gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage, eller at dens levesteder er indskrænket betydeligt.
Hvad kan hjælpe arten?
Man kan hjælpe arten ved at undlade at tilføre vandhullerne næringsberiget vand. For meget næring vil kunne medføre, at vandhullet hurtigt gror til og derved bliver uegnet som ynglested for løvfrø.
Hvor ynglevandhuller forekommer i enge og på græsmarker, vil det gavne løvfrø, at disse arealer afgræsses, så vegetationen omkring vandhullet holdes nede.
Løvfrø vil også nyde godt af, at der ikke udsættes fisk i vandhullerne.
Hvis du vil vide mere
- Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (Faglig rapport fra DMU nr. 635 (2007), pdf; 15mb)
- Padder og krybdyr er fredet - værn om dem. Fredningsstyrelsen 1982.
-
Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 1993.
-
Krybdyr og padder i Europa. Arnold, E.N. m. fl. Gads Forlag 1978.
-
Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. Nordisk Herpetologisk Forening 1995.
- Nordens padder og krybdyr. Fog, Schmedes og Rosenørn de Lasson. G.E.C. Gad 1997.
Citat fra Mijø og Fødevareministeriets hjemmeside.
Du kan læse om Løvfrøen på følgende steder:
Kontaktoplysninger
Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev
Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com
.png)
