Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg en pige
Og blomsterne kan jeg li at kigge på
Viola Odorata hedder den.
Det er en fin lille blå og gul blomst, kun 5-15 cm høj, der vokser langs hegn og grøftekanter. Blomsterne dufter kraftigt af viol. Det er dejligt at møde den lille friske forårsblomst.
Planten bærer blomster i to sæsoner: først i det tidlige forår, og igen til sidst i september. Tidligt på foråret (dog sjældent i marts!) ser du de dybt violette blomster, som er bygget lige som stedmoderblomsten. I det tidlige forår plukkede børn førhen fine buketter, som de solgte og tjente en lille skilling på. Eller man flettede kranse af dem og satte i håret. Man sagde at man i midten af blomsten kunne se Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Ikke som stedmoderblomsten, der viste den onde stedmoder siddende på en stol. De to stedbørn må deles om en stol.
Disse fine blå og lilla blomster bestøves af insekter. De sene blomster er lugtløse og selvbestøvende. Frøene har et lille fedtvedhæng, som gør, at de bliver spredt af myrer.
Under 2. verdenskrig opstod slangudtrykket viol og violplukker om folk, der bøjede sig på gaden for at samle cigaretskod op.
Martsviolen er god til at helbrede mange ting. God mod hoste, blandet i voks mod tandpine, mod blæresten, mod halsbetændelse.
Det er dejligt at plukke blomster, men de er nu allerpænest, når de får lov at vokse mellem græsset og i skovkanten.
Du kan læse om Marts-viol på følgende steder:
Kontaktoplysninger
Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev
Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com