Mynte-snaps

Drikkevarer
Du kan trykke på knappen og få fortalt omkring Mynte-snaps

MYNTE

Mynte!

Bedst som man tror at mynte kommer fra bolcher, finder man ud af at det guhjælpemig osse er en plante.

Til plantens forsvar skal siges at den er velegnet til deiiilig snaps.

Grøn mynte kan man finde i skovkanter, lysninger og på våde enge. Den bliver ca en halv meter høj, og så har den sådan nogen firkantede stængler. – Pluk den omkring Sct. Hans, hvor du tar vel ca. ti af de bedste stængler med blade og putter dem i en flaske med stor åbning. En sodavandsflaske er velegnet, hvis du ellers drikker det stads!

Hæld en flaske deiiiilig neutral snaps i – eller vodka – det smager også godt –

Efter fjorten dage filtrerer du det hele. Men hold nu godt fast!

DET SKAL IKKE SPÆDES OP!
Nå, men skål og skide være med det!


Mynte (Mentha) er en artsrig slægt, som er udbredt med ca. 20 arter over hele den nordlige halvkugle. Desuden findes der omtrent 10 krydsninger af delvist ukendt ophav. Slægtens fælles kendetegn er, at planterne danner lange, under- og overjordiske udløbere, og at blomsterne er næsten regelmæssige. Her nævnes kun de arter og krydsninger, som er vildtvoksende eller dyrkede i Danmark.
Grøn Mynte i maden fremmer fordøjelsen, styrker maven og hindrer opkastning. Mynte drikkes med vin mod giftige bid, middel mod hovedpine – spist giver den en god ansigtskulør. Krusemynte knust med salt lægges på bid af gal hund.
Krusemynte-te hjælper mod visse mavelidelser og kalde ”vindevin”. God mod hikke og sidesting, blandet med honning mod hugormebid. Mange slags saft og te. Kolikbrændevin = myntebrændevin.
Æder koen mynte, bliver mælken forhekset. Ost vasket med mynte mugner ikke.
Opskrift på myntesnaps:
10 pæne stilke med blade af planten
eller
½ l grønne blade af planten
1 fl. Stolichnaya Vodka 38 %
eller
1 fl. Brøndums Snaps 40 %

Tilbehør
1 tom og ren flaske med stort hul i halsen. Æblemost flasker er velegnet.
Myntesnapsen får en flot gul-brun farve og mynten smager godt igennem i snapsen. Omkring Sct. Hans tager jeg de bedste stilke og fylder i en ren æblemost flaske - så mange som muligt - hælder en flaske snaps på og lader det trække max. 14 dage. Derefter filtreres myntesnapsen og kommes tilbage i den oprindelige snapseflaske. Den kan drikkes straks, men vinder noget efter et par måneders lagring.


 

Du kan læse om Mynte-snaps på følgende steder:

Daugbjerg Dås

Velkommen til Daugbjerg Dås! Der ligger Daugbjerg Dås. Som et højt bjerg lige i midten  af Jylland. DaugbjergD...

Læs mere

Dommerby Hede

Dommerby hede Denne tur kan du tage som en rundtur med start på Jegstrupvej lige før Skive Vandværk. Om Danmarks ...

Læs mere

Svenske hule, Fur Camping

Fur Camping  og Svenskehulen. Campingpladsen på Fur ligger på en bakke med en flot udsigt over Limfjorden. Bag pladse...

Læs mere

Små kæltringer ved søen

Små kæltringer ved søen - en tur ved Flyndersø for små trolde. ...

Læs mere

Fur Bryghus, Knuden

Fur bryghus, vandreruten omkring Knuden Trolderuterne i naturområdet bag Fur Bryghus er en dejlig tur ved kysten på F...

Læs mere

Junget

Junget Troldene har været på besøg i Junget. Junget er en lille landsby, der ligger i Nordøstsalling. Der er den f...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Mynte-snaps

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her