Porsesnaps

PORS

Porse. Porse har den sjældne egenskab, at en plante enten kan være en han eller en hun. Og det er plantens tykke rødbrune rakler du skal bruge til den deiiilige porsesnaps.

Omkring marts – april plukker du raklerne inden de folder sig ud. – Raklerne skal stå i en deiiiilige neutral snaps i 2 uger, hvorefter det hele filtreres og spædes op med deiiilig neutral snaps.

Det er nok en overdrivelse af historiske dimensioner at påstå at undertegnede er vild med naturen. Men porse er da noget af det mest sympatiske ved den.

Ud over at porse er godt til snaps, så egner planten sig også fortrinligt til deiiiligt øl. Og så holder pose ovenikøbet de elendig hekse væk.

Skål for porsen, den deiiilige busk.

Myrica gale

Pors er en 30 - 100 cm. høj busk, der minder lidt om pil. Dens foretrukne voksesteder er sur, tør jord som hedemoser, klitheder og -moser.

Pors (Myrica) er en slægt af lave, løvfældende buske. Det er tvebo, raklebærende planter, som i de fleste tilfælde har de hanlige og de hunlige blomster fordelt på hver sit individ. Der bliver altså tale om rent hanlige og rent hunlige planter, hvad der er ret ualmindeligt i planteverdenen, men også kendt fra bl.a. Cannabis.  

Slægten har samliv med arter af "strålesvampe", (aktinobakterier), som gør det muligt for Pors at udnytte luftens kvælstof. Det gør dem konkurrencedygtige på meget udpinte og sure jordtyper, som de da også er nøje knyttet til. Slægten er desuden kendetegnet ved, at planterne indeholder kirtler, der afgiver klæbrige, duftende stoffer. Det har gjort Pors populær som smagsgiver i øl og snaps.

Porse er blevet brugt til at krydre øl og mjød i over 1000 år. Nu om dage forbinder de fleste øl med smagen af humle. Men det er fordi det er det man bruger sydpå hvor humlen trives bedre end i Danmark. Den vil nok være lettest at finde nord for Skanderborg og Silkeborg, samt et par steder i Nordsjælland , den findes ikke på Fyn og øerne. Helt frem til det 19. århundrede har porse været brugt til ølbrygning istedet for humle. Thisted Bryghus laver endnu en "Porse Guld" med en let smag af porse, ret beskeden smag der er svær at spore.

Der kan brygges porsøl, også i Middelalderen. I 1648 skrives det: ”Bønderne…tager dette lille træ, tørrer det og brygger øl med det, idet de kommer det blandt malurter og humle, som de sætter på øllet, at det kan blive stærkt. Men især tager de dertil frugterne, thi da bliver det så meget desto stærkere og de kan også lettere sælge det, Men en skrækkelig ølsyge og hovedværk forårsager det hos dem, som ikke er vant til det.”

Porsen er mange fattige hedehjems erstatning for humle – gør øllet mere berusende. Uld og linned kan farves guld af porsens rakler.

Majdag eller Sct. Hans aften anbragte man porskviste i døre og vinduer, porte og luger for at hindre hekse adgang. En heks kunne sidde ude på heden og malke en ko gennem en porsstilk.

OPSKRIFT: Den tidligere rigsantikvar, P. V. Glob, der var ivrig kryddersnapsemand, anbefaler at man sidst i marts eller først i april tager ud og opsøger planterne og forsyner sig med de små rakler . De skal tages inden raklerne folder sig ud, de smager vældig godt, med en dejlig krydret smag. Når det drejer sig om porse foretrækker jeg også denne. De skal dækkes med "Svendborg Snaps" i 2 uger, filtreres gennem kaffefilter og fortyndes 1 - 6.

Friskplukkede blade dækkes med "Svendborg Snaps" 2 - 3 dage, men de kan også stå fast i en flaske og være dækket med "Svendborg Snaps" og hver gang man har taget af essensen fylder man bare på igen. Det giver en god blød smag at trække længe.