Tudsen

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Der vralter den, tudsen. Det er tudsemor, hun har oven i købet sin mand på ryggen.
Hun skal ned til mosen for at lægge sine æg i mosehullet. Og hun vil være sikker på at farmand er med, så hun ta’r ham på ryggen. Han er også meget mindre end hende, så hun kan godt bære han. – Han er heller ikke bange for hendes vorter. Hun er egentlig ikke pæn. Hun har en brun og vortet hud. Og hun er giftig. Der er nogle giftkirtler på ryggen af på han- og hun- skruptudsen. Men kragerne spiser tudserne fra mavesiden. Så de, tudserne, skal alligevel passe på.
Hvis du tager en tudse op i hånden skal du huske at vaske hænder. Og du skal heller ikke kysse dem. For de bliver ikke til prinser – det er kun grønne frøer, der bliver det. – Men der er mange andre historier om tudser –
En kone gik i køkkenet og bryggede, da der kom en stor skruptudse og ville op over dørtærsklen, men den kunne ikke komme op over den. Konen tog en tørv og lagde ved dørtrinet, så sagde hun: Du er vel tørstig, din stakke? Og lod tudsen drikke øl af en øse. I spøg sagde hun: du er så tyk at du kunne snart gøre barsel – så vil jeg være din jordemor.
Natten efter kom en mand og bankede på. Manden i huset lukkede op og spurgte hvad den fremmede ville. ”jeg beder din kone komme med derhen, hvor hun lovede hun ville være jordemoder”. Konen fulgte med, de steg op i en vogn, hun syntes nu de kørte nogle gange rundt om huset, men pludselig holdtr de udenfor en smuk gård. Manden ledsagede hende ind i en meget flit stue, hvor der lå en fødende kvinde. Da fødslen var overstået, kom manden med en skovlfuld hestepærer i forklædet – dem skulle hu ha’ for sin ulejlighed. Lidt efter at hun var kommet hjem kastede hun hestepærene på gulvet i ærgrelse, men da hun så nærmere på dem var det guldkroner.
Vil du høre mere om skruptudser, så tryk her: