VÆLTE PIND

Kom med herud og lege

der masser du kan se - det fedt!

Når du er herude på heden kan du måske finde et godt sted at lege. - Det kan også være du skal lege de her lege hjemme på en græsplæne.

Materialer: Én kævle og en pind til hver deltager.

(Find selv tingene i skoven.)

Konkurrenceelement: At vælte kævlen, så mange gange som muligt. Hele klassen deles op i to hold. Kævlen bliver sat op tre til fem meter fra deltagerne.
Hvert hold skiftes til at kaste og det gælder om at vælte kævlen, med sin egen pind. Hvis
kævlen væltes, rejses den op igen.

FANEKRIG:

Materialer: Snebolde eller grankogler og tørklæder.

Gruppen opdeles i 2 hold. Det ene hold bærer tørklæder omkring armen. Hvert hold
laver en fane, der skal kunne genkendes af det modsatte hold. Et område afgrænses og
hvert hold tildeles en base i hver sin ende af området, hvor fanen sættes. Når fanen er
sat, må den ikke flyttes af eget hold, kun beskyttes.
Før krigen går i gang, skal man vælge, hvad holdene skal bruge som våben. Der kan vælges snebolde, grankogler eller berøring med hånd på maven. Det gælder nu om, at erobre modstandens fane, og føre den hjem til egen base, uden at dø. Bliver man
skudt/ramt/rørt er man død. For at komme ind i legen igen, skal man gå tilbage til egen
base, hvorefter man er i live igen. Hvis man dør med modstanderens fane, sættes den tilbage i basen og man løber ned og bliver genoplivet i egen base. Krigen er slut, når
fanen er erobret og bragt til egen base.

Stafetskydning

Antal deltagere: Grupper af 4-6.
.
Materialer: (Find selv tingene i skoven.)
Konkurrenceelement: Tidtagning pr. gruppe.

STAFETSKYDNING
Den første person i gruppen løber fra et startpunkt, gerne op af bakke, med 5 pinde
i hånden. Personen stopper ved et afmærket felt, kaster herefter de 5 pinde mod et træ,
en af gangen. Når alle pinde er kastet, løbes strafrunder svarende til det antal pinde, som ikke ramte træet. En strafrunde en omgang omkring ”skydeskive træet”. ( 1 forbier = 1
omgang osv.) Herefter samles de 5 pinde op og deltageren løber tilbage til startpunktet,
og aflever pindene til næste deltager. Legen er færdig, når alle har gennemført.

FLINT

Jorden er fuld af flint
Herligt og knaldhårdt flint
Flint det kan bruges til alt.

Flintesten ligger i brede lag i jorden og du kan finde flint ved stranden og på marken, når du pløjer. Flintesten er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende. De har mange gange kalk på ydersiden og i huller og flintesten findes normalt sammen med kridt og/eller gips. De hvide pletter på flints yderside kan også være opal, der ikke som kalk bruser op hvis man drypper syre på.
Det har du ikke lige i lommen, syre altså, for det skal man nemlig passe på med at bruge. Det her med syre, det er kun for de voksne.

Flint er et amorft stof og udviser ingen brudlinjer eller symmetrier, som krystallinske stoffer gør. Amorf. Amorf. Det er et dejligt ord. Det vil jeg gemme. Det betyder uregelmæssigt.
Dengang, da man ikke havde opfundet alt mulig andet at lave noget af, brugte man flint til mange ting. Pilespidser, spydspidser, knive og økser. Stenalderen i Danmark er tiden efter istiden, hvor de første mennesker kom hertil. De var jægere og havde brug for våben og jagtredskaber. Stenhuggeren var fantastisk dygtig til at hugge små flager af flintesten, så den til sidst fik præcis den facon, han ønskede. Han brugte en anden lille sten at slå med og brugte så nogle timer på at lave en flintøkse, nogle pilespidser eller en kniv. Men først skulle han vælge den rigtige sten:

Du kan se her, hvordan man laver en flintøkse.

Tryk på billedet af stenøkser nedenunder, hvis du vil se flere billeder af flintøkser.

.

Pigen ved Dommerby Hede

Du er min ven – og jeg er din igen
Om hundred år, kun sagnene består

Henne i den by, de kalder Dommerby, var en mand, der havde en Datter. De skulle så om sommeren hen i kærene for at gøre høet tørt. Den gangenstid det blev hen ved Middag, skulle de jo hjem at have middagsmad.
Men pigen blev så søvnig, og så bad hun om, om ikke hun måtte blive på engen, til de kom igen, - hun kunne ikke holde ud at gå hjem. Pigerne skulle jo så forfærdelig tidligt op om sommer5en dengang. - Så sagde hendes fader, at det kunne da egentlig godt lade sig gøre, - de kunne jo tage noget mad ud til hende, når de kom igen. Så kunne hun ligge og hvile sig imens.
Men den gang de så kom tilbage igen, da var pigen forsvundet, de kunne ikke finde hende nogen steder eller finde ud af, hvor hun var bleven af. Skønt de ledte længe, var hun intetsteds at finde.
En tre dage efter var de ude på engen igen, og så kom hun ned fra en stor høj med en lænke om hendes ene ben. Hendes fader gik da hen til hende og sagde: hvordan det kunne være, at hun kom sådan?
Jo, siger hun, for bjærgmanden havde taget hende, og han lå og holdt om den ene ende af lænken, for at hun skulle ikke løbe fra ham. Så siger hendes fader: Ja, han ville hugge lænken over med hans høle.
"Å nej, gjør det ikke," sagde hun, for så fik de hverken lykke eller velsignelse i, hvad de havde hjemme, men så længe hun levede, skulle de ingen nød komme til at lide.
Så varede det i en tre år, da så de en søndag morgen, som de kommer og vil til kirke, var der en sten løftet op uden for våbenhusdøren og lagt ned igjen. Nu ville de jo til at se, hvad der var dernede.
Der stod pigen, hun var sat ned i jorden og var død. Nu kunne de se, hvor deres barn var blevet af, og at hun havde været i bjærgmandens vold. Han havde alligevel fået hende slæbt i kirkegården. De blev formuende folk, men ak ja - hvad storhed var der alligevel ved det!

Husskaden

Enebær

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige

- blomsterne kan jeg li at kigge på

Vi er ude på heden. De steder, hvor der er får, er der slet ingen træer. Men andre steder er der nogle sære spidse buske eller træer, der står spredt ud over hele området. Det er enebærbuske. Sådan no’en enebærbuske har man kendt i mange tusind år.

Efter der havde været sne og is over det hele efter istiden var enebærbusken et af de første træer og buske der begyndte at vokse her i landet. Enebær er buskens små sorte bær, de smager ikke godt, hvis man bare spiser dem. Men som krydderi i maden er det godt. Og man kan koge saft af dem. Det smager også dejligt.

De dufter godt. Og der er også dejligt, når man skal tænde bål, uhm, enebærrøg er godt. Og du kan bruge det til at røge fisk. – Førhen brugte man det som optænding i bageovne.

De hedder også JUNIPERUS COMMUNIS. – Prøv engang at sige det mange gange lige efter hinanden. Det er svært. – Nu skal du bare høre alt det man har brugt det til.

Man har brugt enetræ til hegn, og de fattige hedebønder lavede eneris-koste og -kurve, til at transportere roer, tørv og alle mulige ting. Af rødderne flettede de små kurve til strikketøj, knapper mm. Bærrene solgtes til apotekerne. Grønne kviste dyppet i kogende vand og afbarket er fint til piskeris.

Og det kan bruges, når man brygger øl. Man lægger enebærris i ølkarret, hvis det ikke vil gære, så gærer det så kraftigt at det kan slå spunsen af tønden. Øltønder og  –kar blev desinficeret med enerøg.

I gamle dage lugtede der ikke altid særlig godt på soldater-kasernerne. I soveværelserne skulle man brænde og røges med enebør eller kviste, røgen fordrev også fluer, myg, edderkopper og andet utøj. - Og nu bruger man det stadigvæk til røget flæsk, fåre-, svine- og gåsekød og spegepølser.

Røgning med friske enebær på gløder bortjog den trolddom, der havde gjort patienten syg.

Med gløder af ene, hyld og hyben samt en trylleformel kunne en tyv afsløres.

Det er godt nok en nyttig busk. Hvis du vil vide mere kan du læse her:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/ene-almindelig-juniperus-communis

Stenalder adr!

Gnav er så sur at han ikke har lyst til at tale med nogen

Han gider ikke engang kaste med sten.

Måske har du en ide, der kan gøre ham i godt humør?

Skriv til ham på trolderuterne på facebook eller send en mail på mail@trolderuterne.dk.

Han må hygge sig med en af onkel Fusels opskrifter:

Ene mine buksebine,
Bekkelen Bro,
Sønder i Nord,
Kukmand snilde,
Du kan tælle,
Ni - ti,
Du er ganske fri!

E.T.K. Rim og remser, tælleremser, nr. 1749
 

KAMILLE / VELLUGTENDE KAMILLE Matricaria chamonilla
Vellugtende kamille er en etårig og indtil 50 cm. høj. Kamilleblomst anvendes i medicinen under forskellige former for betændelsestilstande, mavekneb, mavekrampe, mavekatar og kolik. Kamille har tillige en beroligende virkning og fremmer derved søvnen. Inhalation af damp med kamilleblomst kan hjælpe mod astma og halskatar. Kamille er tillige sveddrivende.

OPSKRIFT: Til kryddersnaps anvendes blomster som trækker i "Svendborg Snaps" i 4 dage, efter filtrering gennem et kaffefilter, fortyndes der efter smag, ca. 1 - 6 og det giver en styrkende og velsmagende kryddersnaps.
Der findes en del forskellige arter af kamille, men vellugtende kamille er den bedste til kryddersnaps.
(plj)

 

 Gamle Danske Sange: Nu er dagen fuld af sang

Ophavsret Jeppe Aakjær Carl Nielsen Melodi

Dette digt hed oprindeligt Pigerne på engen.

Nu er dagen fuld af sang
Tekst: Jeppe Aakjær, 1911
Melodi: Carl Nielsen, 1915

Nu er dagen fuld af sang,
og nu er viben kommen,
bekkasinen natten lang
håndterer elskovstrommen.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Engen er nu gyldengul
af tunge kabbelejer,
søndenvinden byder op,
og dueurten nejer.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Dammen ligger dagen ud
med brudelys i hænde,
rækker højt de ranke skud,
at solen må dem tænde.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Nu vil mø med silkestik
på brudelinet sømme.
Den, som ingen bejler fik,
hun ta´r sig én i drømme.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Ræk mig en forglemmigej
og sidst en krusemynte,
sådan slutter vi vor leg
så glad, som den begyndte.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Tomberts trængsler.

Far Tombert havde i lang tid forsøgt at finde på, hvad han skulle bruge den store bunke sten til, som han havde samlet sammen mellem træerne i skoven. Det bedste han vidste, var at kaste med dem. Han fandt derfor på at tage en tyk træstamme, brække den over og stille den på højkant for at kaste sten efter den.
Men den væltede. Gang på gang, længe inden stenene ramte den, væltede den fordi enderne af stammen var revet i mange lange spidser. - Men Tombert fandt på råd. Han var jo umådelig stærk og han løfte træstammen op over sit hoved og hamrede den ned i jorden. Nu stod den godt fast. Urokkeligt fast.
Tombert kastede den ene sten efter den anden efter den solide kævle, men den rokkede sig ikke ud af flækken. - Efter mange forsøg, hvor han til sidst blev helt træt, satte han sig på kævlen og tænkte. Han tænkte i nogle tusinde år. - Og så var det at nogle snedige mennesker opfandt stenøksen. Med en stenøkse kan man hugge enderne af en kævle pæne og glatte, så den kan stå. Så Tombert måtte lære at lave en stenøkse.
Men han var bedre til at kaste med sten end til at hugge økser, - så derfor huggede han menneskenes økser og gemte dem, så de måtte lave nye. - Det er derfor, der findes så mange stenøkser i jorden her omkring.