Limfjordsbussen

En sømand skal kunne mange ting.

Har du et tov? Eller et lille stykke reb. Det første en sømand skal lære er nemlig at binde knuder. På sømandssprog hedder det knob.

Vil du se forskellige knob, så tryk på billedet:

En person, der arbejder på et skib, hedder  forskelligt, alt efter hvad han elle hun arbejder med.

Der findes mange forskellig sejlbåde og motorskibe. Du kan se forskellige ved at trykke på billedet her:

Sejlskibe har forskellige måder at sætte sejl på. Det hedder skibets rigning. Du kan se mere om skibenes rigning her:

 Men det er jo ikke nok at vide, hvad en sømand skal kunne gøre. Du skal også prøve at sejle på vandet. - Og det bryder trolde sig ikke om, så der vil jeg ikke følge med.

Hvad er vand

 Fjorden er fuld af vand

Herligt og dejligt vand.
Dyrene tisser i det
Mennesker grisser på det
Det er vor gode gamle fjord!

I fjorden er der fisk. Det kan… øh – man kalde fjord-fisk - . I havet er der fuldt af fisk. Det … øh, kan man kalde hav-fisk. I åen er der fuldt af fisk. Det … øh- kan man kalde å-fisk. Kysten er fuld af fisk … det kan man kalde … men det gør man jo ikke.
Man kalder det noget andet.
Dem, der opfandt vand, elsker nemlig, at der er meget forskelligt vand. Der er havvand, saltvand, brakvand, ferskvand, drikkevand og sodavand. – Det sidste skal man købe – og det kan jeg ikke fordrage. Det blæser i næsen, når man drikker det.
Men – havvand er saltvand, for der er meget salt i det. – Det kan man slet ikke drikke. Mennesker OG trolde kan ikke tåle at drikke saltvand, så dør de. – Man skal drikke ferskvand – det er nemlig drikkevand. Drikkevand har ikke ret meget salt i. Men der er lidt. Salt og noget andet. Man kalder det mineraler. Det skal man bruge, for at kroppens celler kan overleve og trives. – Pattedyr: hunde, katte – sådanne dyr, der har lunger og føder levende unger – de skal drikke vand, for at overleve. –
Men det er der flere der skal …
Vand er meget vigtigt! Især for fisk! Og det vand, der findes her i Fjorden er der ikke meget slat i, meget af det kan kaldes brakvand. Det er en mellemting mellem Saltvand og Ferskvand. Og det er der mange der kan li – sejlere, - fisk – muslinger, fugle – insekter. Brakvand har mellem 0,5 og 35 promille salt i, saltvand over 35 promille og ferskvand under 0,5 promille.

Vil du vide mere om vandet i fjorden her, så tryk her:

Uvæsen på søfarten

Om hundred år – kun sagnene består!
Du tænker, at slipper du bare ombord på et skib, så kommer du væk fra alt det uvæsen de underjordiske kan lave på landjorden. Men sådan er det ikke. Også søfarten har sine sagn.
Gamle sømænd kan fortælle, at det undertiden hænder, at man ude i rum sø ser et forbisejlende skib, der i enhver henseende ligner ethvert andet skib, men ikke har noget mandskab, og det forsvinder i al stilhed for øjnene af dem. Det er »dødssejleren«, som varsler, at et skib snart vil gå under på dette sted.
På Færøerne fortælles det, at når fiskerne undertiden en tidlig vintermorgen har ligget ude på havet i deres både, har de set og mødt en båd, der ligner alle andre både, og fiskerne har ikke blot set mandskabet, men også talt med dem og har fået både fiskerogn og underretning om et godt fiskevand, indtil det til sidst har vist sig, at det altsammen kun har været den ondes bedrageriske opspind. – Men måske er det skibsnisse, der driller.
Skibsnissen
Foruden den almindeligt kendte gårdnisse, der optræder i mange folkesagn, er der også på skibene en skibsnisse, som har stor lighed med den anden nisse. Om natten har skibsnissen altid travlt med at lave udkast og overslag til alt det arbejde, der skal gøres på skibet den næste dag, både hvordan ankeret skal kastes eller lettes, hvordan sejlene skal sættes eller rebes, og når man ser ham særlig travlt beskæftiget, ved man, at der er dårligt vejr i vente. Når skibsdrengen sørger for at holde sig gode venner med ham, hjælper nissen ham med at spule dækket og med allehånde andre ting, men hvis de ikke står på venskabelig fod med hinanden, driller nissen ham ved enhver lejlighed, både ved at dreje vindfløjen og ved at slukke lanternen. Han har altid sit hyr med skibshunden, og hvis der er passagerer ombord, som ikke kan tåle søen, er han også slem imod dem.
Hvis han er ombord på et skib, der skal forulykke, springer han aftenen før afrejsen overbord, og så svømmer han i land eller søger hen til et andet skib.

Rødspætten

- Dyr i naturen
De – store og de små –
Nogen dyr lever på jorden og nogen lever i vandet. Dem i vandet fisker vi op. Vi bruger fiskestang eller fiskenet.
En Rødspætte – Pleuronectes Platessa -fanger man nemmest med fiskenet. En fisker fra Krejbjerg opfandt i 1848 et særligt fiskenet, snurrevoddet, som gør at man kan fange mange rødspætter på en gang.– Rødspætten er en fladfisk, det vil sige, den er helt flad og øjnene sidder på den ene side af hovedet. Den er brunlig med små røde pletter på oversiden, undersiden er næsten hvid. Den er en af vores mest spiste fisk i Danmark. Man kalder også fladfisk for flynderfisk. Den har almindelig fiskefacon, når den kommer ud af ægget, men snart forvandler den sig, øjnene vandrer om på højre side og munden bliver skæv. Men det er en god facon, når man skal gemme sig på bunden, hvor den består af sand, sten og grus i havet eller i fjorden. En rødspætte spiser mest børsteorm og muslinger.
Forfatteren Johannes V. Jensen fortæller et sagn om rødspætten: ”Det var en stille nat, hvor månen dyppede sig i havet, og der hvor spejlbilledet vuggede sig på bølgerne, blev der den ene fladfisk af guld efter den anden, lutter månebørn og prinser. Fra dem nedstammer alle flynderfisk i havet, og det er derfor de har himmelvendte øjne, fordi de er af fin familie og ser op til de res guddommelige oprindelse«.
Vil du vide mere om rødspætten, så tryk her:

Ålegræs.

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på

Ved du godt, at når du går ud at bade, så er der planter nede i vandet. Nogen steder vokser der en blomsterplante, en slags lysegrønt tang, der er ligeså langt som spaghetti. Det er Ålegræs. Når det skyller op på stranden bliver det hårdt og brunt og krøller sammen. Det ligger tit på stranden krøllet sammen med en anden slags tang, der hedder blæretang. Det er brunt og har nogle tykke bobler.
Man kan bruge tang til mange forskellige ting. Ålegræsset har man brugt til at lave hustage af. Og blæretang kan man spise!
Hvis du vil vide noget om ålegræs, så tryk på kusine Sonatine her:

Hvis du vil vide hvordan man kan lave mad af tang, så tryk her:

Gnav er sur. Han gider ikke høre mere pjat om at det er sjovt at være på tur.

Hvis du kan fortælle ham om noget, der er sjovt ved at være på sejltur, så skriv til ham på mail@trolderuterne.dk

Du kan høre en af onkel Fusels mærkelige opskrifter ved at trykke på onkel Fusel her:

Blæsevejr
Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Blæsten kan sagtens være her uden at man kan se det. Men man kan se på træer og buske om det blæser. Og på flagene. Når blæsten er lille, hedder den brisen. Når det blæser mere, bliver den til vind, - så bliver den til frisk vind, - så kuling – storm og tilsidst ORKAN.

Blæsten kan man ikke få at se.
Det` der ikke noget at gøre ve´.
Men når møllen rigtig svinger
rundt med sine store vinger,
så´ det let at gætte at det blæser.

Blæsten kan man ikke få at se.
Det` der ikke noget at gøre ve´.
Men når støv og visne blade
flyver rundt på vej og gade.
så´ det let at gætte at det blæser

Blæsten kan man ikke få at se.
Det` der ikke noget at gøre ve´.
Men når alle vimpler vajer
og når alle skilte svajer,
så´ det let at gætte at det blæser.

Blæsten kan man ikke få at se.
Det` der ikke noget at gøre ve´.
Men når luften rigtig suser
og når alle træer bruser,
så´ det let at gætte at det blæser
 

Fisk smager bedst med en god snaps til. Snaps med dild i er godt.

DILD
/ Anethum graveolens
Dild er en et-årig plante, der bliver 30 – 80 cm høj. Den dyrkes mest i køkkenhaver, men kan af og til findes vildt voksende.
Dildfrø kan bruges til mad og til lægedom. Imad især til fisk og syltning.
Foruden til eddikesyltning ag grøntsager, især agurker, bruges de friske eller tørrede skærme i marinade og fiskesovs, således kogt ål. Og som grønt drys på kartofler, salat, smørrebrød, æggeretter, tomater, fisk, kotelletter, grøn salat – til krebs mm.
Henrik Smith, død 1563, der var læge for bl.a. Chr. d. 2. og har skrevet flere læge- og urtebøger fortæller at den giver diende kvinder mælk i brystet samt at den "fordriffuer hickelse" (hikke). Den kan endvidere ”stille tarmvinde” Den anvendes også mod oppustethed , dårlig fordøjelse og ringe appetit. Mod hoste spises frøene eller bindes på hovedet sammen med hirse og salt. Blomsterskærmene hængt ved sengen virker søvndyssende.
Julenat får køerne en skive brød med dild og honning mod hekseri.

OPSKRIFT: Som snapseurt er det det friske løv som trækker i 8 dage. Den blomstrende skærm i 4 dage og de modne frø i 14 dage. Igen er det urten der skal dækkes med "Svendborg Snaps", filtreres gennem et kaffefilter og fortyndes ca. 1 - 6.
Man kan også lave dommerens snaps: dild, timian og porse til sættes snaps. (benyttes i en lille historie)

Maleren Hans Smidth

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte.
Der er så mange flotte billeder. Det kan være en særlig måde at male farver på – eller det kan være et særlig smukt sted, der er malet. Eller mennesker, der mødes. Billedkunstnerne er dem, der holder af at male billeder. Man kan se deres billeder på udstillinger, i gallerier og på museer. De har alle sammen forskellige måder at male på.
For godt hundrede år sider var der en maler her på egnen, der holdt meget af at male ganske almindelige mennesker, der lavede ganske almindelig ting. Der var mange fattige mennesker på landet dengang. Han holdt af at male dem.
Maleren hed Hans Smidth.
Man kan se mange af hans malerier på Skive Museum, der nu hedder Muserum, Krydsfeltet.
Du kan se nogle af hans billeder her. De er nu flottere at se i virkeligheden på museet.

Troldene hader vand

De underjordiske, troldene, bjergfolkene, ja selv skibsnisser hader vand.

I hvert fald rindende vand og Limfjordens vand rinder gennem hele fjorden. Derfor er det svært for trolde og bjergfolk at komme fra den ene side til den anden side. - Og de må derfor benytte sig af færgefarten. For at kunne gøre dette, må de skifte udseende, så andre passagerer på færgen ikke bemærker noget.

Men de kyndige har nok en anelse om, hvornår det er troldfolk, der sejler med. Man må huske, inden man går ombord på færgen at tage en smule jord fra kirkegården med i sin ene lomme. Har man mistanke om at der er trolde ombord, kan man diskret strø lidt af denne jord på skulderen af den mistænkte.

Danner der sig nu en tæt tåge omkring den mistænktes hoved, således at man ikke kan skelne ansigtstrækkene, så kan man være ganske sikker. Vi har at gøre med en af  de underjordiske. - Og har vedkommende tendens til pludselig at fordufte - for straks efter at dukke op igen, så er sagen klar. Troldfolket er på rejse.