Rug - en kornsort

I Danmark dyrker har vi mest dyrket 4 kornsorter, nemlig rug, byg, hvede og havre.
I min bog står der: ”Kornsorter er en gruppe af forædlede græsarter. Korn indeholder masser af fibre, protein, vitamin B, samt i mindre mængder vitamin E, mineraler og umættede fedtsyrer.
Rug, Hvede byg og havre stammer fra mellemøsten, landene omkring Middelhavet, hvor man allerede for 4000 år siden dyrkede korn.”

Herhjemme bruger man korn til mange forskellige ting. Det kommen an på, hvilken slags korn, det er. Det kan let kendes fra hinanden. Rug er den højeste. Her vil jeg fortælle om rugen.

Her i landet har vi siden middelalderen mest dyrket rug, fordi det er den kornsort, der bedst kan trives i jord, der ikke bliver gødet så meget.  Det kunne man nemlig have problemer med førhen. Og den gav det største udbytte uanset hvad vejr det var. –
Om sommeren kan man se en hvid tåge ligge over rugmarkerne. Det er rugens pollen, som bliver sendt i luften nærsten samtidig på en hel mark. Rugen dræer. Rugen er høstmoden, når den brune kerne giver et smæld, når man bider den over med fortænderne.
I Jylland levede man næsten kun ag rug og boghvede, indtil man lærte kartoflen at kende. – Rug gav rugmel og rugbrød. Rugen var brødkornet og næsten hellig og blev blehandlet med ærbørighed. Næsten intet måtte gå til spilde. Og selvom rughøsten gav vækstårets hårdeste slid var der en speciel feststemning over den.
Det sidste neg, man høstede kaldte man rugkællingen, det kaldte man også hende, der havde høstet det. Hvis det var en mand, hed han rugstodderen. Det var en særlig ære. Men man blev også drillet. Hun fik til gengæld lov til at få det første sigtebrød til jul og nogle steder også en lille ost.
Rug blev også brugt som betaling. Skolelæreren, degnen fik som en del af sin løn nogle tønder rugkerner, han kunne få malet til mel og andet arbejde blev også betalt med rugkerner.
Det var hårdt arbejde at bage brød. Man lavede rugbrød til en hel måned. Nogle steder vejede et rugbrød 3 – 4 kg. De blev bagt i den store ovn på gårdene. Man kunne blande rugmelet med tørrede ærter og bage det til brød. Og man kunne blandet blod, kød eller fisk i melet og koge det til pølser. Det var en festmiddag.